|
Demo-anlæg med nye LAR-løsninger
Der er rent fysisk udført et demo-anlæg på en eksisterende folkeskole (Lindebjergskolen i Roskilde Kommune) i juni 2013. LAR anlægget fungerer efter hensigten og kan således håndtere hverdagsregn, dimensionsgivende regn samt skybrud.
De nye teknologier/prototyper, der er udviklet og/eller demonstreres i dette projekt, er:
Permeable belægninger (udviklet af IBF og NCC)
Faskine med membran samt vandpumpe – collectio (udviklet af Wavin)
Udløb fra vandrende udformet som tilløb til soppebassin
Soppebassin der forestiller landkort over Roskilde Fjord og Isefjord (designet af Thing& Brandt Landskaber)
Udløb fra soppebassin til ACO-rende (så bassinet altid kan tømmes, når det ønskes)
Overløb fra soppebassin til ACO-rende (så max vandstand er 12 cm)
Udløb fra ACO-rende til Collectio
Overløb fra Collectio til regnbed
Overløb fra regnbed til grøft
Der har været stor interesse for anlægget, og der har været mange besøg – både fra ind- og udland.
Der har været mange henvendelser omkring de forskellige teknologier.
I forbindelse med soppebassinet har der været flere henvendelser om, hvilke praktiske erfaringer, der er opnået, når der etableres et soppebassin på en skole. Bassinet er indrettet, så max vandstand er lavere end en barnestøvle (12 cm), og skolens personale er instrueret i, at bundproppen skal fjernes (hvorved bassinet tømmes) efter max 24 timer, så der ikke er stillestående vand i soppebassinet. Dette har vist sig at fungere uproblematisk.
Det har dog vist sig, at nedsivning fra grøften (nedstrøms soppebassinet) sker meget langsomt, og derved er der i perioder vand i grøften. Grøftens udformning er midlertidig, da der efteråret 2015 skal etableres en plads med permeable sportsbelægning (betegnet "multirum med skybrudssikring") i overløbet fra grøften, hvilket vil forebygge, at der står vand i grøften. Indtil da, har skolen måtte tømme grøften med en dykpumpe efter kraftige regn, for at undgå stillestående vand.
"Multirum med skybrudssikring" er finansieret af Naturstyrelsens MUDP-program.
De udviklede samt forbedrede teknologier for offentlige institutioner kan alle overføres til private haver og parker.
Det er dermed lykkedes at demonstrere over for den almindelige borger (fx eleverne og deres forældre), hvor let det kan være at afkoble regnvand, hvordan LAR-elementerne skal kombineres som "perler på en snor", samt hvordan man (via overløb) skal sikre plads til ekstremregn.
Læs hele rapporten her. |
|
Multirum med skybrudssikring
Der er gennemført laboratorieprøvninger, hvor nedsivningshastigheden af permeabel sportsbelægning samt stenuld er bestemt. Ud fra laboratorieprøvningerne er det vurderet, at den permeable sportsbelægning vil være velegnet som belægning i multirummet. Desuden er det skønnet, at stenulden både ved nyanlæg samt på sigt vil kunne blive flaskehals, hvis der anlægges stenuldsfaskiner under den permeable belægning. Det er derfor valgt, at faskinen under den permeable sportsbelægning skal bestå af Dræn-stabil fra NCC.
Multirum med skybrudssikring er anlagt som en pumptrack-bane (cykelbane) med parkour-elementer på klimaskolen i Roskilde. Banen modtager afstrømmende tagvand fra i alt 1.243 m2 tag. Heraf løber i alt 1.100 m2 tag via vandrender til soppebassin, ACO-rende, regnbed og grøft videre via et overløb til multirummet.
Regnvandet fra ca. 143 m2 tag løber direkte til multirummet, så det sikres, at multirummet også modtager hverdagsregn.
En beregning via Spildevandskomitéens dimensioneringsregneark viser, at multirummet alene kan håndtere en 20 års regn.
For at vurdere det samlede anlæg, er der opstillet to hydrauliske modeller: Før LAR (Basis scenariet) og efter-LAR (klimaskole-scenariet).
I begge modeller, er overfladeafstrømning estimeret ud fra en 100 års regn med en varighed på 6 timer.
Ud fra de gennemførte beregninger må det konkluderes, at LAR-anlægget kan rumme en 100 års regn med en varighed på 6 timer med et tagareal på 1.243 m2.
Læs hele rapporten her. |
|
Skal Lindebjergskolen have en vindmølle?
Projektet er udarbejdet af Asger Abrahamsen fra DTU vindenergi og gennemført i udskolingen i 2016.
Skal man besvare det overordnede spørgsmål, må man først undersøge en lang række baggrundsspørgsmål som:
- Hvor meget strøm vil vi kunne få fra en vindmølle?
- Hvornår blæser det? Giver en vindmølle strøm på andre tidspunkter end solcellerne, så den kan supplere disse?
- Hvormeget blæser det i følge prognoserne ved Lindebjergskolen?
- HVor på skolen kan den stå?
- Hvilke regler er der for opførsler af vindmøller? Hvad siger lovgivningen?
- Hvad siger naboerne? Og kan vi gøre noget for at få skeptikerne til at blive positive?
- Hvem bestemmer om vi som skole må opføre en vindmølle?
- Hvilke regler for afgifter er der på vindenergi?
|
|
Beregn dit CO2 fodaftyk
Hvis vi ønsker at begrænse CO2 udslippet, må vi først finde ud af hvor meget CO2 vi udleder og hvor det kommer fra. Først derefter giver det mening at prioritere og diskutere hvor vi bedst kan begrænse CO2 udslippet.
Udskolingen regnede på dette i uge 39 2016 og illustrerede resultatet med en flot model af skolen, hvor de i samme størrelsesforhold lavede en balon som viste hvor meget CO2 vi udledte inden vi fik solceller, en ander balon som viste, hvor meget vi udleder nu med solceller (samt en del andre CO2 besparende foranstaltninger, som vi har installeret og lært, som LED belysning, automatiske vandhaner med føler på der tænder og slukker vandet) endelig lavede de beregningen på hvor meget vi ville kunne spare hvis vi fik jordvarme.
Læs mere her
|
|
